Den Islandske Fårehund er en glad og livlig hund, der knytter sig tæt til familien og følger den helst overalt. Den er venlig overfor alle og en stor børneven. Dens livlige væsen kommer mest til udtryk udendørs, da den hurtigt falder til ro og lægger sig til hvile ved ens fødder, når familien er i ro.

Denne livlige letgøende hund er meget lærenem og samarbejdsvillig, men har samtidig et selvstændigt sindelag. Nødvendige egenskaber den har udviklet gennem århundreder som hyrdehund.
Tendensen til at gø stammer fra dens hyrdeinstinkter, hvor den blandt andet ved hjælp af sin gøen får heste og får til at flytte sig og rovfugle til at holde sig fra lammene.
Opgaven med at beskytte lammene mod rovfuglene har udviklet så godt et syn, at den kan få øje på fugle så højt oppe i luften, at vi mennesker knapt kan se dem. En flok fugle vil med usvigelig sikkerhed udløse en ivrig gøen. Men da den som ovenfor nævnt er meget lærenem, er det ikke så svært at lære den at tie stille, når man ønsker det.

Den kræver en konsekvent, men ikke streng opdragelse.

 Den er ikke nogen udpræget beskytter, men er alligevel en pålidelig vagthund, der gør men ikke bider.

Den indordner sig nemt familiemønsteret både i byen og på landet, men den er dog ikke en hund for altfor magelige mennesker.

Den Islandske Fårehund er en lille, stærk og robust bygget spidshund, som ikke lader sig hæmme af uvejsomt terræn eller dårligt vejr. Den har en stærk, spændstig og ret kort krop, og den virker let og adræt til fods. Pelsen er tyk og vandtæt, men kan falde meget forskellig ud. Den kan være lige fra ret korthåret over til at være meget langhåret. Fælles er, at den skal have godt med underuld, så hunden kan holde sig varm og tør under alle vejrforhold. Farven varierer fra creme/gul over rødlig og brun til grå/sort eller en kombination af disse farver. Skulderhøjden er 38-48 cm.

Et særkende for racen er, at den skal have ulvekløer på bagbenene, helst dobbelte, men enkelte er acceptable.